30-05-2008

Foredrag og smagning foregår på Ungdomscentret, Islandsvej 4, Kolding

Vi duftede til og smagte på en nøje udvalgt række af produkter fra Maxxium, i dette tilfælde Macallan og Highland Park. Martin Markvardsen fra Maxxium var tour guide denne aften. Og det gjorde han godt.

Vi  testede vores næse og smagsløg på en perlerække af produkter fra de to nævnte destillerier, både egne og uafhængige aftappere.

Det er svært at finde decideret dårlige produkter fra de to destillerier, der er dog stor forskel på de enkelte aftapninger.

Er I klar?  -  spørger Martin. Og DET er vi - vi er ALTID klar til en oplevelse når det kommer til god whisky...

Vi startede med at smage en MacAllan 10 års ( vi lærte iøvrigt at MacAllan udtales [ma KAllan] - så ved vi dét) som er en dejlig blød sag med næse af æbler og krydret chutney, smag med vanilla, sherry og marcipan, samt en lang behagelig mandelpræget eftersmag. Det er en whisky i god balance.

Man starter med at lægge mærke til farven, fortalte Martin. For den betyder nemlig ikke en døjt. Og så alligevel. For deres produkter er uden farvestoffer og ikke justeret med karamel. Men - fortalte Martin - der finder en vis udvælgelse af fadene sted, for en ensartet farve er ønsket da store dele af det internationale marked ikke ønsker for meget variation her - og man skulle jo nødigt tabe omsætning, så en vis imødekommelse af de mindrevidende konsumenter finder altså sted.

Jeg skal jo ikke lære jer at smage på Whisky, fortalte Martin, men jeg kan da fortælle hvordan JEG gør: Jeg lader whiskyen trille uhindret ind på tungen, og lader den ligge der og rulle frem og tilbage i samme antal sekunder som Whiskyen er gammel i år. For så skal man nok finde ud af hvad det er for sager man har i munden....

Nå, næste smagsprøve var en MacAllan 15 års, aftappet af en Murray McDavid, som i øvrigt har en skrækkelig masse viden om vin, og som han så prøver at overføre på Whisky - med svingende resultat iflg. Martin. Denne whisky var lagret på Bourbon/ Grenache fade, med en næse af citrus, æble og hø, en smag med karamel og brændte mandler, med en brændende lang finish som var pebret og HOT. Man må nok give Martin lidt ret her - den whisky var ikke i speciel god balance, især eftersmagen ødelagde billedet.

MacAllan Elegancia 12 års - jo det er en virkelig elegantier. Det er den type whisky man kan nyde til alle tider, ja den kunne næsten gå til en kraftigt smagende dessert. Og det var den 3. i rækken. Næse med æble og abrikos, smag med marcipan, vanilie og sherry og en lang krydret og behagelig eftersmag, en whisky i særdeles god balance. Den er - elegant.

Som nr. 4 fik vi en MacAllan 1851 inspiration. Kan ikke købes i Danmark, kun i toldfri butikker, og så ellers syd for grænsen. Det er sådan set godt det samme, for bortset fra at flasken var en meget flot udført sag med luftbobler så den grangivelig lignede en mundblæst antik flaske, så er det lidt svært at se hvad vi skal med en whisky af denne type... Næse af terpentin og blandede krydderier, smag med Vanilie, Marcipan og peber, et svagt tørvepræg, en finish som er kort men krydret, efterladende et indtryk af en whisky der overhovedet ikke er i balance. Hvis det var sådan en MacAllan whisky smagte i 1851, så er det da godt at de er blevet dygtigere  til at styre processen sidenhen. Det bedste man kan sige om den er vel at det var interessant.......?

Efter pausen var der fælles Highland Park,  og bestyrelsens tro sekretær, Marianne udskænkede med sikker hånd. Vi startede med en 15 års med næse af marcipan og sherry, smag af Vanilla, sherry og marcipan samt milde krydderier, en lidt svag finish men sød, behagelig og vanillaagtig, en fin afbalanceret whisky som det vil være svært at sige nej til.

Også Per Klingenberg er flittig udskænker til smagningerne, her gives en 16 års Highland Park fra Privat aftapper Murray McDavid. Lagret på sherry og portvinsfade, efterlagret på Vintage portvinsfade. Næsen sød portvin, æbler og mangochutney, smag af nødder, krydderier, karamel, brændte mandler, en finish med peber og karamel, lidt brændende. Den whisky har ikke samme balance som destilleriets egne aftapninger.

Er I klar til aftenens klimaks, synes Martin at spørge. Og ja - vi har aldrig været mere klar. En Highland Park Vintage 1983, cask no. 1094 på 56,8%, aftappet i 2002 er ikke noget en whiskyfreak siger nej til. Næse med sherry, let røg, karamel, bananer og blandet frugt, smagsindtryk af karamel, mandler, marcipan, chili/peber og salt, en skøn finish med lakrids og milde krydderier, jo det er i sandhed en velafbalanceret whisky, denneher.

Alle smagsnoter er webmasters egne indtryk og ikke et udtryk for klubbens eller bestyrelsens samlede vurdering.