Adelphi smagning med Alex Bruce den 7. marts 2013

Aftenens hovedperson denne ellers fantasiforladte, kolde torsdag aften i marts var ingen ringere end Manager Alex Bruce fra den uafhængige aftapper Adelphi.

Som en af de ansvarlige for udvælgelsen af de unikke fade som aftappes, var der garanti for gode autentiske historier og oplevelser og som billedet viser, er Alex også Keeper of the Quaich, så det faglige fundament er helt i orden.

Lad os bare slå fast - ingen af de næsten 50 fremmødte fortrød deres deltagelse.

Adelphi destilleriet blev oprindeligt grundlagt i 1826 ved Clydes floden i udkanten af Glasgow, men lukkede ned først i 1900 tallet.

Men i 1993 genopstod destilleriet som uafhængig aftapper af den helt kompromisløse slags, hvor kun det bedste whisky bliver aftappet.

Aftenens program bød på vidt forskellige smagsprøver fra Adelphi, som alle er unikke og kun findes i små batches - helt i overensstemmelse med Adelphis filosofi, hvor kun de allerbedste fade slipper igennem nåleøjet og bliver aftappet på grund af en særlig kvalitet.

Undervejs i smagningen blev der på levende vis fortalt om dels hverdagen som uafhængig aftapper, dels om branchen og suppleret med historien bag whiskyen.

Første smagsprøve var en lavlandswhisky fra Auchentoshan 1992, lagret 20 år på bourbonfade og tappet med en styrke på 53,2 %

Duften rummer citrus og frugter og smagen følger op på dette og efterlader en sød honningnote, vanilje og en lidt tør finish.

Forventede man en lidt anonym whisky fra triple-destilleringen, så blev man ganske overrasket over styrken og kroppen i denne whisky.

Undervejs fik vi lidt tricks til forudbestemmelse af mundfornemmelsen ved hjælp af ryste-flaske teknikken og bedømme boblernes mængde og holdbarhed.

Alex berettede om sit "hårde" liv med udvælgelsen af fade fra ca. 2000 samples om året, hvoraf kun omkring 4 % overlever kvalitetskontrollen i smagepanelet, som også rummer Charles Maclean, den kendte whisky-skribent.

Næste whisky var fra Highland, nemlig en Clynelish 1997, cask 6510 og aftappet på 283 flasker ved en styrke på 54,5 % efter 15 års lagring.

Kendere har måske bemærket lige som Alex, at årgang 1997 var en rigtig god årgang hos Clynelish - i hvert fald stammer en del af Adelphi-aftapningerne fra Fascadale-serien, også herfra.

Som typisk for destilleriet duftes honning, æble og småkager, mens smagen er blomsteragtig suppleret med voksagtig honning. En god, varm dram - for Adelphi aftapper næsten udelukkende ved fadstyrke og den krydrede eftersmag hænger behageligt længe i ganen.

Hos Adelphi fik man oprindeligt aftappet hos et større tapperi, men efterhånden blev det svært at bestemme tidspunkterne på grund af øget travlhed hos tapperiet - og med travlheden fulgte også et relativt stor spild.

Denne whisky kan kaldes en typisk Adelphi-aftapning - fordi den er en atypisk Benrinnes, som normalt er en meget tung sherrypræget whisky, men denne version er helt anderledes let og præget af en bourbon-lagring. Men da den er fremragende i duft og smag, er den sluppet gennem nåleøjet, uanset af destillerikarakteren er helt unormal. Der er tale om en Benrinnes 1997, cask 837 og aftappet på 148 flasker ved en styrke på 59,1 % efter 15 års lagring. En dejlig karamelduft med mint og lidt æbler afløses af en smag af småkage og en finish med peber - usædvanlig lækker, og nu er en del af de få flasker deponeret i Kolding og omegn!!

Sidste whisky før pausen var en Tamdhu 1995, cask 1043 og aftappet  ved en styrke på 58,8 % efter en lagring på 17 år.

Vanligt for Tamdhu er der tale om bourbonfad-afslutning, men igen er Adelhi faldet for en variant, her en fadlagring i en oloroso-butt, altså en sherry-lagring. At dømme på farven, så er det dog ikke et first-fill fad, men sherryen påvirker bestemt.

Duft og smag byder her på karamel og æble og der er en lille smule svovl, som kendetegner tungere sherrylagring - et element med både modstandere og rigtig mange tilhængere.

Pausen bød på god øl og gode sandwich - og en masse snak.

Starten på 2. halvleg bød på en af de serier, som Adelphi har introduceret - vi kender blandt andet Fascadale, som i en batch blev valgt som årsmalt 2012 i KWL - og så denne Liddesdale, der i batch 3 er synonym med en Bunnahabhain fra Islay.

Den er blandet af 4 ex-sherry fade og aftappet i en alder af mindst 18 år og ved en styrke på 46 %, i stedet for den foretrukne fadstyrke.

Som typisk for Bunnahabhain er tørven meget tilbageholdende og sherryen blødgør yderligere, så her er resultatet en frisk, let whisky med karamelnoter og finish med chokolade.

En super kvalitet.

Undervejs fik vi også et par gode råd fra Alex Bruce.

Et vanvittigt højdepunkt, eller som Alex benævnte det, et "lucky find", var den næste whisky fra det forlængst lukkede (1992) Lochside. Her en 46 år gammel, aftappet i 1965 i cask 6778 og med en styrke på 52,3 % efter alle disse år, hvilket tyder på et rigtig godt, tæt sherrybutt.

Da Lochside både producerede malt- og grainwhisky og blendede begge typer på disse fade ved påfyldningen, betegnes det som en single blend.

Som ventet var whiskyen uhyre kompleks med et kæmpe sherry-overtag, som gav mindelser om duft af skosværte og læder. Fadet gav en del træ-dominans og det var nok på høje tid, at der blev aftappet, hvilket også stemmer overens med Alex's forklaring om, at han kasserede adskillige søsterfade, trods deres unikke oprindelse.

Hos Adelphi hedder klubben Dancey Man Whisky Club, opkaldt efter firmaet maskot, som er en karikaturtegning af den tidligere premierminister William Gladstone, der i denne sammenhæng er helten, der indførte skattefrihed på den oplagrede whisky i lagerhusene, lige ind til aftapningstidspunktet. Det er slemt nok med Angels Share, men skal man også betale skat af den, så starter depressionen for alvor.

Derfor denne glædesdans af Gladstone, vel vidende, at han herved havde sikret Skotland en gylden fremtid med en dyrebar og vigtig eksport fra de nu bedre stillede destillerier.

Efter sherryekstremerne var det atter tid for en lækkerbisken i den lidt lettere kategori.

Her en Bunnahabhain 1997, cask 3572, hældt på flaske 13 år gammel som en specialaftapning til gavn for Aid of the Genesis Research Trust - en organisation, som Alex's kone arbejder for. Der er aftappet i alt 369 flasker ved en styrke på 57,3 %.

Her er der tale om en ret typisk Bunna - der er duft og smag af baconchips og peanutsmør, samt lidt mos og salt, kombineret med svag bålrøg.

Lækker velafbalanceret whisky.

Næsten hele aftenen kom Alex jævnligt ind på de spændende planer om etableringen af et nyt destilleri Ardnamurchan, som skal sikre Adelphis fortsatte vækst i branchen, idet det bliver vanskeligere, grundet det verdensomspændende whiskyboom, at skaffe de gode, færdiglagrede fade, som passer til filosofien - Only the best!

Mon ikke vi holder et skarpt øje med udviklingen i dette velovervejede og bæredygtigt funderede projekt og måske tiltusker os mulighed for at investere i et af de første fade, i lighed med vore erfaringer hos Kilchoman.

Finalebomben kommer egentlig slet ikke fra Adelphi, de har dog aftappet fadet, som er et delt fad fra Bruichladdich, som de har opkaldt efter et gammelt destilleri fra Port Charlotte, nemlig Lochindaal (en fremgangmåde vi også kender fra samme destilleri med Octomore og Port Charlotte). Denne skulle faktisk være den første Lochindaal-aftapning i verden.

Køberen af det halve fad var FC Whisky (den anden halvdel endte som whiskymessemalt i 2012) og her er tale om en heftig sag på hele 67,2 % og kun 4 år gammel, maltet med et fenolindhold på 50 ppm, mod Port Charlottes normale 40 ppm til sammenligning.

Duften - ud over friskbrændte næsehår!! - er forbavsende blid med vanilje og malt, samt lidt salt. Smagen følger op på dette og der er ikke den forventede new-make smag, men en forbavsende moden whisky efter alderen.

Dette blev afslutningen på en kvalitetsaften med kvalitetsprodukter - og imponerende, hvorledes denne stålsatte vilje til kun at levere det bedste, har givet det forholdsvis lille firma et så ubetinget flot omdømme, at selv de store aftappere må behandle denne lillebror med dyb respekt - og her kan vi kun tilslutte os!

Længe leve Adelphi.