Første smagning i 2012 var en Bruichladdich rundtur - iblandet erindringer og gode billeder fra WhiskyOlsen | |
|
|
Men inden vi gik igang var der først generalforsamling - hvor der kort sagt var genvalg, og som det traditionelt spændende indslag var kåringen af årets KWL'er, denne gang blev det Klaus Jakobsen, bedre kendt som vores ihærdige og dygtige kasserer. Et stort tillykke. Og så fortjent! |
|
Og dette var så Bruichladdich-menuen denne fredag aften. Et nemt destilleri at vælge vareprøver fra på grund af deres nærmest utallige udgivelser hvert eneste år - og enhver vinhandlers mareridt med hensyn til hyldeplads. Men en dejlig oplevelse for os andre. | |
WhiskyOlsen er ved at gøre sig klar - bemærk udklædningen i ægte Bruichladdich-sixpence, som dækker de blonde små hårrødder i kulden. Senere blev udstyret suppleret med et tilsvarende halstørklæde og ganske mange anekdoter, som slet ikke bør nævnes i dette forum!! |
|
Så kan vi begynde - og hele 95 deltagere var der til smagningen - imponerende. Læg også mærke til den gode billedkvalitet (ikke Olsen, men baggrunden). I bibliotekets store sal er udstyret i top og alle kan høre foredragsholderen via mikrofonanlægget. Det glædede mange, især fordi foredragsholderen var i det underholdende hjørne. | |
1. prøve var The Laddie Ten, som navnet antyder den nye 10 års efter at de nye ejere med Jim McEwan som produktionsdirektør havde overtaget destilleriet i år 2000. Typisk Bruichladdich med en "blid" tørvesmag blandet med vanilie og frugtnuancer. | |
2. prøve var den økologiske whisky - den første fra Islay kaldet Anns A T-Seann Doigh, hvilket er nemmere at udtale bagefter. Her er anvendt bygsorten Charlice og det er en 6 år gammel whisky destilleret i 2003. 3. prøve var den allerførste i Links-serien, navngivet efter de kendte Links-golfbaner. Denne var St. Andrews banen, nærmere betegnet The Old Course, 17. hole. Den er fra 2003, samme år som Bruichladdich blev Distillery of the Year for anden gang. Undervejs fik vi lidt golf-insider information, som krydrede den gode whisky. Igen en variant over husets stil - utroligt som de evner at variere uden at det går afgørende ud over stilen - måske skyldes det de ekstra muligheder, der ligger gemt i deres supplerende Lomond Still, kaldet Ugly Betty? |
|
4. prøve var en af de 6 fadafslutninger man udgav omkring 2008 på nogle 16 års. Her havde man valgt 6 af de fremmeste franske vine og anvendt brugte fade herfra til at afslutte noget 16 års whisky - og dermed illustrere virkningen af denne acing. Prøven denne aften var Cuvee D fra Paulliac, en rødvin fra Bordeaux. Som vanligt ved disse rødvinsafslutninger bliver farven nærmest pink og det bidrager med både karakter, krydderi og måske lidt syrlighed til whiskien.
Derpå var der pause med oste- og pølsemadder og vigtigst, en lækker hjemmebrygget fadøl fra ØLBANDITTERNE, hjemhørende i Tølløse Bryggerlaug, som havde kreeret en dejlig øl til lejligheden i Leffe Blonde stil. Ahhh. Og dermed også en pause til de sublime udskænkere med det mest ansvarsfulde job! |
|
2. halvleg startede med Black Art 02.2, en lækker 21 års specialaftapning, som vist høstede topscorerprisen denne aften. Bemærk det smarte design, og tapperiet har man jo selv på destilleriet. Dernæst var det aftapningen 3D3, The Norrie Cambell Tribute - her i 3. udgave af en 3D serie, hvor man mikser 3 årgange med 3 maltristningsgrader og med 3 lagerhusplaceringer. Eller også er det bare et smart påfund for at sælge mere whisky - og samtidig hædre nogle af destilleriets tidligere ansatte. I hvert fald en mere røget og tørvet (og god)oplevelse
| |
Finalen kom fra Port Charlotte - det ellers nedlagte destilleri, som Bruichladdich har "genoplivet" med en række svært røgede whiskier. Vi smagte den prisvenlige standardversion An Turas Mor, som ud over den fremherskende røg og tørv, gemmer på sød malt og frugt. Bemærk hvor intenst man overvåger opskænkningen - ingen dråbe må spildes!! |
|
Slut på endnu en hyggelig smagning - og det bedste var, at vi slet ikke blev færdige med Bruichladdich!! Tak til Formand Olsen for god underholdning og kilovis af information og sjov.
Ref.: Dr. Rask |