Verdens største Kilchoman-smagning Smagningen den 4. februar 2011 efter generalforsamlingen indeholdt alt det Kilchoman,som man kan komme i nærheden af i Danmark, samt naturligvis et par smagsprøver af vore egne 2 fade. | |
Og vi var i sikre hænder, da foredragsholderne var os ganske bekendte, Jens Sørensen og Claus Fisker fra den danske importør FC Whisky. | |
Her har vi det lille gård-destilleri vestligt på Islay, som KWL har et nært forhold til, ikke mindst på grund af et par fade med vort navn på. | |
For nogle år tilbage startede Formanden vort kendskab til dette lille destilleri via en gavmild uddeling af new spirit samples og allerede her var vi vist håbløst forelskede i dette destilleris produkter.... Og Jim Murray tøvede ikke med at udnævne Kilchoman til et værdigt Islay-destilleri og gav topkarakter til den unge næsten-whisky. |
|
Vi startede selvfølgelig med den første officielle whisky, den 3 års Inaugural release - en whisky, som allerede er på vej til kult-status. Nok mest på grund af mængden af flasker, der er til rådighed, men smagen er bestemt fin, med stærk røg og tørv og grønne frugter. Totalindtrykket er dog retfærdigvis også præget af den unge whiskys lidt skarpe og ufærdige smag. |
|
Vi fortsatte med at følge udgivelsesrækkefølgen, så de næste smagsprøver var udgaverne Spring 2010 og Summer 2010. Disse var tydeligvis lidt mere modnede og allerede et år senere kunne man således tilføje flere søde toner og en endnu bedre finish. | |
Første halvleg sluttede med den første fadstyrkewhisky udgivet i Danmark, kaldet Denmark Cask 1. En whisky fra Bourbon-fade og fadstyrken giver smagen et ordentligt boost. | |
Anden halvleg startede med smagsprøver af vore egne fade, "næsten" som det Anthony Wills her paser på. Vi smagte vores refill bourbon fad og dernæst vores fresh bourbon fad. Smagspaletten var lige nu tydeligt større hos den sidste, men alle på generalforsamlingen var enige om, at det ville være det rigtige at vente med at aftappe fadene, til de har opnået mere smag og fylde.
| |
Et lille kig ind i det aller helligste, mens vi nød de to sidste prøver, Denmark Cask 2 og Denmark Cask 3. Især sidstnævnte, som havde været på Oloroso-sherryfade, fik mange fans ved aftenens smagning. En fantastisk aften med "verdenspremiere" på alle de Kilchoman, der kunne opstøves på dagen i Danmark, som synes at være et af Kilchomans foretrukne markeder ;-) | |
Ja - men det sluttede ikke her, for vi manglede en enkelt, nemlig Winter release 2010. Men den fik vi alle med hjem i tasken efter smagningen - det er nu rart med lidt hjemmearbejde og den slags lektier kan vi vist alle klare. Tak til Jens og Claus for en hyggelig og informativ aften - som sædvanligt!! |
|
Og således opmuntrede besluttede medlemmerne i Kolding Whiskylaug at forsøge at hjemtage et helt fad til lauget, forhåbentlig et 5-års, da vi havde svært ved at afvente vore egne aftapninger.
Ref.: Dr. Rask |