Landskamp Danmark - Sverige

Whisky kampen afholdtes af landstræner Olsen, Kolding Whiskylaug

Forårets sidste smagning havde karakter af en landskamp på de gyldne dråber mellem danske og svenske destillerier.

Nu er det nogle ret unge landshold fra de to lande, men alligevel havde 42 deltagere sat sig godt tilrette på tribunen på Islandsvej og de forventede selvsagt en god kamp og nogle gode angreb.

Arrangøren var (igen) Formand Olsen, som følte sig noget svigtet af omverdenen og i særdeleshed af sin bestyrelse, idet ingen havde lyst til at være foredragsholder i denne spændingsfyldte disciplin.

Men som aftenen skred frem, stod det nu også klart for alle, at ingen som netop Olsen kunne holde foredraget - om nogen har han fingeren på pulsen, når der skal skaffes spillere i de to landes få, men meget aktive talentcentre.

Kampen startede med en helt ny spiller, der i dagens anledning stillede op i en alufolie-burka, således at vi alle skulle gætte på denne nye landsholdsspillers moderklub og spillemæssige opdragelse.

En mærkværdig smagsoplevelse som ingen vist benævnte som god eller gentagelsesværdig..

Der var tydelige toner af røg, noget olieret og salt duft - mystisk!

Her er vist øjeblikket, hvor både brændevinsbrænderen fra Brænderiet Limfjorden og vi må konkludere, at 1 plus 1 ikke altid giver 2, men her nærmere ½.

Den gamle slagters bacon giver ikke nogen god effekt på en 7 års grainwhisky, og det efterlader kun en tak til Olsen for ihærdigheden med at skaffe flasken - så har vi prøvet det!!

Og nej - ikke whisky, fordi der er tilsat svin ud over vand, byg og gær.

Og landstræneren for Danmark havde virkelig stillet det unge hold på denne dag, for det næste indslag var et kun to år gammelt destillat fra den lokale fabrikant Trolden, hvor vi fik The Yankee Project på 61 %.

Altså debut til en juniorspiller - men en ret flot debut, som nok blev hjulpet godt på vej af den udstrakte brug af majs, der gav en ret indtagende sødme til den ellers krasse fremtoning med fyrrenåleduft og harpiks.

Nu steg forventningerne mærkbart, for inden landskampen havde næste spiller Fary Lochan reklameret grundigt for sine gode spilleregenskaber, næsten på helt Bendtnersk maner, men her var tale om en trist debut.

Flasken var ellers specielt udvalgt til KWL i en 3 års udgave og suppleret med lidt ekstra balsam til de trætte spillerben i form af en stav fra et olorosofad lagt i destillatet.

Om det var whisky eller råsprit med pind gjorde ikke den store forskel - her var en udpræget smag og duft af fortynder og oliemaling, hvilket ikke fik mange jubelråb frem på tilskuerrækkerne.

Storleverandøren til det svenske hold er Macmyra, som startede deres klub i 1999 og dermed har et mere velvoksent hold end de danske. Men bevares, deres første udgaver i preludium-serien havde i flere tilfælde store ligheder med de netop smagte danske indslag.

Og på stadion er pause lig med pølse - og det gjaldt selvfølgelig også denne aften, hvor Grillmester Klingenberg og Karin i al hast og dryppende regnvejr fik fremtryllet nogle velsmagende pølser.

Man må sige, at Per tog en for holdet med denne velsmagende produktion frembragt under første halvleg.

Nu kender vi jo alle Klingenbergs normale fremtoning til whiskysmagningerne, så derfor er det med stor glæde, at man i dagspressen har set den unge mand også har en nobel tøjstil og en passende bil hertil.

Bemærk hvordan han næsten går i et med bilens flotte runde former.

Vi smagte deres udgivelse 12:2, som jævnfør navnet er fra 2012 og den anden udgave fra det år. Her var svag røgduft, kombineret med tørret frugt og chokolade, en mørk og sød whisky, hvilket i stor udstrækning kan tilskrives brug af et olorosofad til de to års lagring.

Den fik rosende ord på vejen - såsom god i forhold til alderen, så mon ikke der er en landsholdsfremtid for denne spiller.

Den direkte modstander til Braunstein på midtbanen i denne halvleg var igen fra Macmyraklubben, denne gang en udgave benævnt Svensk Rök.

Som navnet antyder er det en peated udgave, som har fået røgen fra tørrede enebærkviste under maltningen.

Om det var enebærkvistene, der var i stand til at overbringe den fra enebær kendte udtørrende mundfornemmelse vides ikke, men denne 46 % stærke whisky havde en udpræget tørhed, som ikke imponerede særligt i forhold til det øvrige svenske hold - så det danske hjemmepublikum begyndte at live lidt op, i hvert fald blev der råbt på mere whisky.

Denne indskiftning bød på deres Peated 3. edition, som naturligt nok duftede af røg, blandet med korn og chokolade, trods en meget bleg fremtoning.

Nu er denne spiller stadig kun 4 år, så der er også en duft med lidt sprittet karakter, men alligevel en lang eftersmag, som giver klapsalver fra tribunen.

Her har holdejer Henric Molin en ret akademisk tilgang til træningen - der bliver brugt utraditionelle metoder indenfor den kemiske sektor, ved vi, men dog ikke noget ulovligt!

Og der lægges meget stor vægt på udvælgelsen af træ til fadene, en taktik, som efter denne udgave The Seven Stars Merak, 2. edition, dels er opkaldt efter stjerner, men måske allerede er den nye Zlatan.

En lidt stilfærdig 5 år gammel whisky med et godt egepræg og en udpræget sliksødme.

Slutteligt en stor tak til foredragsholder Olsen - det er en meget imponerende viden om de nordiske destillerier, som er gemt i denne kompakte og stærkt underholdende krop.

Ref.: Dr. Rask