OPEN HOUSE - 28. september 2012

- et tilbud om en bytteaften for umiddelbart overflødige flasker med whisky, kombineret med en rundgang i årets whiskyhøst af Niels H Lynggaard

En veloplagt formand Olsen bød velkommen til en mindre, men ikke mindre veloplagt skare af whiskylaugets medlemmer.

Fra starten blev stilen lagt for en anderledes aften, nemlig med et glas Kirr i KWL-style bestående af en slåenlikør fra aftenens første destilleri Glenglassaugh, kombineret med Brugsens Sylvaner fra Alsace. Ikke lige, hvad ganerne forventede, men absolut et brugbart produkt i mange sammenhænge - og tak til sponsoren FC Whisky!

Samme sponsor står jo for underholdningen ved næste smagning den 16. november og Olsen benyttede lejligheden til at lække oplysninger om de forventede godbidder, undtagen oplysninger om de 2 årsmalt-whiskier, som skal vælges. Det bliver meget eksklusivt, dyrt og uhyre velsmagende, og mange flasker er kun tiltænkt os!

Vi glæder os.....

Efter Olsens malende indlæg, tog Niels over med et flot udsnit af årets whiskyudgivelser - flere var nærmest lige landet og en enkelt var allerede historie.

Første  "høstwhisky" var den nye Revival fra Glenglassaugh - et destilleri, som er genopstartet i 2008 efter en tur i mølposen siden 1986, og som er kendt for meget velsmagende, men lidt markant whisky. Denne første nyudgivelse under de nye ejere er 3 år gammel og har efter de første år i bourbon-fade fået en finish i 6 mrd. i et 1.st fill oloroso-fad. Dette har givet en markant vinøs duft, men heldigvis er smagen bedre, her opleves sød karamel og frugter, og sherryen fornægter sig ikke.

En rar oplevelse, som med tiden nok skal genindtage fortidens gode kvalitet.

Næste whisky var en vatting af 24 fade Arran fra årene 1996-97-98 og 2006, hvoraf 11 var ex-bourbonfade og de resterende 13 var ex-sherryfade - og denne særudgave hedder nok så malerisk The Devil's Punchbowl!!

Og den vanlige gode sans for markedsføring fra det unge destilleri fornægter sig ikke - og smagen følger trop - her er både tørret frugt og krydret træ kombineret med den varme og søde sherrysmag. En meget velkomponeret sag, som havde god balance og lang eftersmag.

En af aftenens vindere, og allerede næsten umulig at skaffe.

Aftenens indslag fra Cambeltown var den nyeste udgave af Kilkerran Work In Progress-serien - nr.4, som nu er 8 år gammel. Den er fra Glengyle-destilleriet, men må ikke bruge destilleriets navn på flasken. Og Glengyle blev jo startet af Springbank-folkene for at sikre, at Cambeltown stadig kunne betragtes som en whiskyregion.

Nå - whiskyen er sødmefyldt med karamel og frugter og krydderi, samt det typiske lille salt-tilskud - men den fremstår som om der stadig resterer en del Work, før den når nabodestilleriernes kvaliteter.

Den nyeste ( i hvert fald på selve aftenen) Bruichladdich - The Laddie Sixteen. Endnu en lille variant fra det iderige destilleri - her er ikke tale om de typiske 15 og 20 års, men her udgiver man 16 og 21 års.

Og det er sandelig den klassiske Bruichladdich blandt hundrede varianter, en sød og moden malt med duft af byg og frugt kombineret med vanilie fra de anvendte Kentucky Bourbon Barrells af White Oak.

Smagen slutter længe efter slurken og giver noter af honning og citron - den anden af aftenens vindere.

Den sidste programsatte whisky(!) var endnu en variant fra Bruichladdich, nemlig den 5. udgave af Octomore-serien, som konstant holder sig foran alle andre forsøg på at fremstille verdens mest røgede whisky.

Denne udgave holder 169 ppm og har tilbragt 5 år i et bourbon-fad og giver naturligvis en voldsom og intens smagsoplevelse med masser af røg og tørvesmag.

For mange den perfekte whisky - men vel også en lidt ukompleks whisky uden de mange suplerende oplevelser i eftersmagen. Men altid en god historie og et grænseoverskridende bekendtskab.

Undervejs i den beskrevne smagning var der en let og håndholdt anretning bestående af et par Bretzels med tilhørende minispegepølser og en Ale nr. 16.

Bemærk her, at kringlerne overlevede en rum tid her  foran det ærede medlem Klingenbergs flot graverede smageglas - det er da i øvrigt god stil!!

Derpå var der den traditionelle bortauktionering af slatterne - og heldigvis var stemningen så god, at flere af flaskerne skyndsomst blev tømt på stedet....

Den påtænkte bytteaktivitet blev dog en mindre succes - de fleste kan nok slet ikke undvære noget af deres whisky.

Men de få, ud over whiskylauget selv, som havde medbragt flaske, fik hurtigt byttet eller solgt de uundværlige gyldne dråber.

Husk næste smagning den 16. november 2012  - det bliver topklasse.