Turfortælling fra Whisky & Rom magasinets Skotlandsrejse 2012

 - set fra KWL-medlemmernes side

Faste læsere af Whisky & Rom magasinet fik i novembernummeret et langt og frygtindgydende referat fra samme magasins tur til Islay 15.-20. september 2012 - men hvordan gøre turen mere virkelighedsnær for whiskylaugets medlemmer?

Jo, man inviterer da de 3 gæve medlemmer af Kolding Whiskylaug, som vovede turen trods kendskabet til arrangørerne, til at fortælle os andre om deres oplevelser

Og hvilken en aften - 57 medlemmer havde trodset webergrillens fristelser på den hjemlige terrasse denne lune aften og mødte op til et hyggeligt og anderledes foredrag, som ikke så meget havde selve smagningen som tema, men nærmere historierne på turen og de mange genfortalte oplevelser, flot krydret af en meget stor og flot billedserie.

Og foredragsholderne med Bent i spidsen og dygtigt sekunderet af Arne og Kim ville være sikre på medlemmernes opbakning, så vi måtte kæmpe os igennem hele 10 smagsprøver på aftenen, suppleret af en Præcis stærk øl og alle de pølser vi troede, vi kunne spise.

Jo tak - det blev en mindeværdig aften!!

Starteren var en rigtig lækker sherry"bombe" fra Creative Whisky Company, den uafhængige aftapper med David Stirk i spidsen, som har specialiseret sig i eksklusive single cask aftapninger.

Whiskyen var en 16 år gammel Imperial på 50,5 % som fyldte os med stærke, krydrede noter og en umiskendelig sherry-finish, men stadig frisk og sprælsk.

En fantastisk begyndelse - sikken et niveau!

Næste eksempel var Arran, et destilleri, som vi har testet mange gange efterhånden i KWL, og altid efterladende et smil.

Her suppleret af historien om alle genvordighederne ved besøget og en lidt luftig bus.

Smagsprøven var en Arran Malt afsluttet i Sauterne Casks, whiskyen har ingen aldersangivelse og holder 50 %. Som forventet efter mødet med den søde hvidvin, er smagen blød, sød og honningfyldt, men med en krydret kant fra den oprindelige destillerikarakter.

Efter Arran gik turen til Cambeltown - og selvfølgelig til kongen selv, Springbank.

Her blev vi forkælet med den 12 års Cask Strenght, 55,3 %, med klassisk tilslag af sherry og en smule røg til den ellers typiske karamel og lyngfyldte smag.

Et rigtig godt glas - og potent!!

Vi blev på sin vis i  familien, for Springbank står jo bag genåbningen af Glengyle destilleriet og deres whisky Kilkerran.

Her fik vi faktisk en raritet, idet smagsprøven var den første Work In Progress, som fremkom omkring 2009 og allerede nu er svær at skaffe - og desuden efterfulgt af en række tilsvarende.

Men denne første er omkring 5 år gammel, holder 46 % og er destilleret traditionelt 2 gange. Man smager tydeligt den unge alder, lidt skarp, men lyngsmag og bourbon-aftryk fra fadet blandes pænt med lidt salt og tørv.

Derpå nåede vi endelig til Islay, og her starter vi i det små i det nyeste destilleri hos Kilchoman.

KWL har megen historie fælles med Kilchoman - og denne aftapning var specialaftapningen til F.C Whisky på 6 år og med hele 59,4 %.

Ikke underligt smagte den nærmest identisk med vores egen KWL-aftapning som har lagret lidt kortere, men på samme fadtype (bourbon), så den søde og lidt afdæmpede tørv, kombineret med vanilie og egetræ, var ikke fremmed.

Pausen blev brugt udendørs, hvor pølsevognen havde tændt op i grillen og slagter Lampes bedste pølser blev nydt i fulde drag.

Som prikken over i'et fik vi en whiskyAle fra Ørbæk kaldet Præcis - et af Whiskymessens nye tiltag, hvor der til denne "grundbryg" af strong ale tilføjes adskillige afslutninger i spiritusfade - her nøjedes vi dog med den rene vare til pølserne.

Fra Kilchoman gik turen til Bruichladdich - igen et for KWL velkendt destilleri og et fornøjeligt gensyn med en nyklassiker, nemlig særudgaven Black Art, her i 2. udgave med 21 år på bagen og på 49,7 %.

Vi har tidligere givet den høje karakterer for en super balance, meget krydret og dog honningblød smag og en meget lang eftersmag.

Og den holder stadig max.

Næste indslag var den skjulte hemmelighed, opskænket fra alufoliedækket flaske!

Nuvel - vi var klar over, at der skulle være en Islay-relation, og det smagte da også karakteristisk tørvet, kombineret med karamelsødme.

Stor var overraskelsen for de gættende, da mærkatet viste den Indiske Amrut, her i Blackadder Raw Cask udgaven på hele 62 %. Forklaringen i Islay-præget og genoptagelsen af aftenens røde tråd var det faktum, at den indiske whisky var afsluttet 9 måneder på et brugt Bowmore-fad.

Så var der sydkysten tilbage - og hvorfor falde i styrkeniveau, bare fordi klassikerne nu skulle præsenteres!

Vi fik den meget roste 12 års Lagavulin, 56,5 %.

I forhold til den klassiske 16-års, er der noget mere kraft bag denne og en citronagtig tørhed, før sødmen, og selvfølgelig den markante tørv, tager over.

Næste hit var Ardbegs Galileo 12 års, 49 %.

En af de mange særudgivelser fra kult-destilleriet, her fra et bourbonfad og afsluttet på hedvin-fade, som tidligere havde rummet Marsala.

Denne aftapning deler vandene, den sødmefyldte Marsala-smag udkæmper et slag med den karakteristiske tørvesmag og ændrer derved på destilleri-karakteren, men selv om mange ikke synes, det er en rigtig Ardbeg, så forsvandt whiskyen uden de store mislyde.

Sidste skud i aftenens whiskykanon var endnu en aftapning fra Blackadder - og ja, vi manglede jo en Laphroaig, så den 14 års Cask med 55 % var vel det rigtige punktum på en procentfyldt aften.

Dem, som endnu kunne smage, fik en ganske typisk "Laffie" med tørv og aske, iod og lidt mindre lemon end normalt - og måske lidt mere stilfærdig, end man forventer af Blackadder.

Men en værdig afslutning.

Tak for denne meget hyggelige aften til Bent, Arne og Kim.

Det ses tydeligt på kassereren, at aftenen og whiskyen var i trygge hænder.

Og tak for de mange gode historier, som NATURLIGVIS ikke skal gengives her - men vi morede os.

Mon ikke mange fik lyst til  at deltage i dette års tilsvarende tur til hjertet af Speyside i september?

Ref.: Dr. Rask