Den lukkede afdeling

 

Julesmagningen 2014  14_5_DR_KAM

Ved Niels H. Lynggaard og Henrik Olsen

14_5_DSC_0227 Fredag den 21. november var det tid for årets sidste smagning i KWL – den såkaldte julesmagning, hvor der traditionen tro er gjort lidt ekstra for medlemmerne og hvor vores formand og næstformand ligeså traditionelt leder os gennem en forrygende aften.

Temaet var vel lidt trist – smagning af produkter fra nu lukkede destillerier. Det spændende var, om de 81 medlemmer kunne bedømme, om det var korrekt at lukke de destillerier, vi prøvede os igennem, eller om whiskyverdenen har lidt et stort tab herved.

14_5_Lukket
14_5_DSC_0259 Men før vi kom alt for godt igang skulle vi da lige sige ordentlig tak til de to foredragsholdere fra den amerikanske aften, Henning og Søren.Da de holdt foredag så vi andre lige så glade ud som de to på billedet her!

Aftenens første indslag kom fra Caperdonich – destilleriet stammer fra sidst i 1800- tallet. Ligesom de fleste øvrige er det fra den tid, hvor det første store whisky-boom herskede og efterspørgslen var enorm – næsten ligesom i vores tid.
Caperdonich ligger nabo til Glen Grant og skulle aflaste/supplere dette destilleri, i første omgang var grundlaget dog kun til 5 års drift og derfra lukket til midt i 60’erne. Ind til den endelige lukning i 2002 viste destilleriet dog sin gode stil og mange eftertragter dette lidt ukendte destilleri for dets gode whisky.

14_5_caperdonich-logo

Smagsprøven var fra den uafhængige aftapper Jack Wieber i form af en 20 års 1992/2013 på 53,4 % og i et oplag på 320 flasker.
Her var tale om en bourbon cask aftapning som var ganske kompleks og fyldig og klart bourbonpræget – en meget lækker starter.

14_5_destructionl
14_5_Belgian Definitivt lukket og nedbrudt!
Old Train Line fra Jack Wieber
14_5_capadornich

Næste vidnesbyrd fra fortiden var fra Lowland – nemlig Littlemill, som indtil stoppet i 1992 kunne kalde sig Skotlands ældste destilleri.

Vi smagte en udgave fra “The Pearls of Scotland”, en 25 års på fadstyrke 43,5 %, altså et noget ringe fad, som har ladet så meget styrke forsvinde i de 25 år.

Smagen var dog helt tro mod Littlemills destillerikarakter med meget (overmoden) frugtsmag, krydderier og en meget karakteristisk eftersmag, som nogle elsker og andre er mere tilbageholdende med at rose.

14_5_littlemill_label
14_5_perls_nedbraendt For nu at gøre det hele endeligt, brændte det lukkede destilleri i 2004, så ethvert håb om genopstart forsvandt hermed
14_5_ltmind1988

Næste indslag var fra Imperial, som lukkede i 2012, for derefter straks at være indblandet i rygter om snarlig genopståen. Faktisk er destilleriet ryddet med henblik på at bygge endnu større, så kun lagerbygninger resterer, men planerne er sat på hold, idet det nuværende whisky-boom er begyndt at stagnere en smule.

14_5_imp_sign
14_5_DSC_0085 Smagsprøven fra Imperial var Signatorys Cask Strenght serie med en 17 års fra 1995 på 54,8 %.Og her kan man faktisk tale om et lille og usædvanligt billigt fund fra et lidt glemt destilleri – og en rigtig lækker og fyldig whisky med masser af krydderi og græsnoter.En af aftenens højdepunkter.
14_5_DSC_0257 Og straks efterfulgt af flere højdepunkter- først en glimrende forsmag på julens flæskesteg, her hengemt i en sandwich og stærkt forfulgt af en god mørk juleøl, og dernæst det traditionelle amerikanske lotteri, som blev styret præcist af Hr. Klingenberg.

Næste indslag var en 30 års aftapning fra Dallas Dhu, som stoppede med at producere i 1983 og derefter overgik til at være destillerimuseum. Vi fik en prøve fra serien The Ultimate som duftede forventet blomsteragtigt af Speyside, men endte uventet kraftigt op i citrus og frugter i en tung maltsødme – og slet ikke præget af det lange fadophold, som man kunne frygte.

14_5_P1050692
14_5_dallas-dhu-whisky-distillery Her ses det lille nemt overskuelige destillerimuseum – og sandelig om der ikke er rygter om, at destilleriet måske genåbner destilleringen for alvor.14_5_dallas-dhu

Næste destilleri Jericho eksisterede fra 1822 frem til 1913 – og nej, det var ikke en hengemt flaske, som vi prøvesmagte.

Her var tale om et (marketingspræget)eksperiment til de nysgerrige forbrugere – ved at studere gamle billeder og fortællinger fra det forlængst forsvundne destilleri har man gættet sig frem til, hvordan deres produkt smagte og genskabt smagen ved at blende forskellige malts.

Meget kan man sige, men det er svært at bevise om det lykkedes….

14_5_lost_distillery
14_5_benachie01 Her er lidt rester fra Jericho destilleriet – og smagen?Tja, der var tydelige noter fra sherryfade og den smule tørverøg, som prægede alle gamle whiskies før kulfyring og mere moderne brændsler, men også lidt ligegyldigt smagsbillede.

Aftenens sidste officielle indslag var endnu et lowland destilleri, nemlig Rosebank.

Vel nok det lukkede destilleri, som de fleste whiskykendere gerne så genåbnet grundet den gode kvalitet, men siden 1983 har der været lukket for hanerne.

14_5_rosebank_logo
14_5_Rosebank Som det ses, er der ikke de lyseste udsigter for genopbygningen, men der er da planer om et nærliggende Falkirk destilleri.Aftenens Rosebank var dog en atypisk en af slagsen, nemlig en sherrylagret udgave fra Mackillop’s Choise på 22 år fra 1991.Atypisk eller ej – så var det en dejlig dram med de sædvanlige grønne noter, nu blandet med lidt robust sherry.
14_5_DSC_0232 Når man er foredragsholder i Kolding Whisky Laug har man en helt unik og storslået udsigt med en masse “unge” mennesker i Ungdomscenteret.Imponerende deltagelse og mega hyggeligt!
14_5_DSC_0265 Formand Olsen afsluttede aftenen med et lille causeri over fremtidens whiskyindustri og ikke mindst en præsentation af vores nye Kilchoman aftapning, Kolding Whisky Laug, 2.nd cask release fra fad 170, destilleret i 2009.Der er flere til salg – og smagen er tørvepræget blandet med lime og en god frisk eftersmag fra den 5 år gamle whisky på 59,1 %

Det var så årets 5. og sidste smagning og det har været et fantastisk varieret år lige fra basic-smagningen over Macallan og whiskylandskamp til amerikanersmagningen.

Tak til Onkel Niels og Onkel O for et godt foredrag.

Et rigtig godt år og mange gode stunder i lauget.

Så er der blot ventetiden til årsskiftet, hvor vi traditionen tro får oplysninger om de kommende smagninger.

14_5_DSC_0234
14_5_untitled Alle medlemmer ønskes hermed en glædelig jul og et godt nytår – vi ses i næste sæson.NB: Husk nu din ønskeseddel!!
Ref.: Dr. Rask