Generalforsamling og
Vertikal Glenfarclassmagning
20. februar 2015 |
|
Så er sæsonen skudt i gang igen i Kolding Whiskylaug – og det med maner. |
Alle følte sig godt til rette i V.I.P Loungen på Tre-For Arena, og med rette, det var nemlig 94 af de vigtige medlemmer af KWL, som dannede baggrund for aftenens show og generalforsamling, som på sin vis også er et show. |
|
|
Generalforsamlingen rummede de sædvanlige genvalg, men også de spændende indslag med Formandens beretning og ikke mindst tankerne om fremtiden det næste år, hvor der skal stiles efter OPGRADERING!! Vi glæder os allerede. |
|
Årets KWL’er blev for første gang en kvinde, nemlig Conny Kruse, som altid evner at gøre en smagningsaften mere hyggelig. Tillykke til Conny. |
Af andre spændende facts kan nævnes, at vi for tiden er 177 medlemmer og at KWL er blevet mere moderne – opgraderingen er allerede i gang, for vi har holdt vores indtog på facebook via Rene Sørensen og vi har fået Swipp-betalingsmulighed på 42720480. |
|
|
Aftenens destilleri var et af favoritterne for laugets sherry-yndlinge, nemlig Glenfarclas. |
Niels H. Lynggaard havde som altid forberedt et grundigt foredrag om dette familieejede destilleri, men måtte delvist kapitulere overfor et feststemt publikum denne aften, som næsten ikke havde tid til at lytte, men som nød aftenen i fulde drag. |
|
Lidt ærgerligt for de videbegærlige, fordi netop Niels har været på et studieophold på destilleriet og har derfor stor viden om dette unikke destilleri, som endnu ikke er overtaget af multinationale selskaber, men på 6. generation er ejet og drevet af familien Grant siden 1865. |
|
Alle hedder henholdvis John eller George |
|
|
|
Imponerende, og også interessant at destilleriet i disse no- age whisky-tider fastholder destilleringsdatoen og tappedatoen på stort set alle flasker. Og til gengæld er yderst tilbageholdende med at sælge fade til uafhængige aftappere, så derfor er det sjældent med en sådan aftapning – og under alle omstændigheder kaldes disse noget andet end Glenfarclas, såsom Blairfindy, Ballindaloch og Proably Speysides Finest Distillery eller Rechleric. |
|
|
Husets stil er en kompleks malt med et tydeligt (oloroso)sherrypræg |
Aftenens startwhisky var den 8 års, som ikke markedsføres i Danmark, men i vore sydlige nabolande. Ganske lækker sherryfyldt dram, men den varer meget kort tid i munden. |
|
Næste whisky var destilleriets primære salgsprodukt, nemlig den 12 års. En fyldig lækker sherrymættet whisky med sød krydret smag. |
|
Efterfulgt af en specialaftapning, nemlig Heritage 45 North, selvfølgelig på 45 % !!På den 45. breddegrad ligger Bordeaux i Frankrig og denne whisky er lanceret for at fejre mere end 35 års handelsrelationer mellem Glenfarclas og Bordeaux. Lækre frugtdufte følger her de traditionelle sherry og honning nuancer. |
|
Var det ikke på dette tidspunkt vi blev nødt til at kaste os over den varme Ris med boller i karry, for at denne ikke skulle blive kold – et flot måltid forfulgt af en dejlig øl fra Hamborgs eget bryggeri. |
|
|
|
Tilbage på sporet med den klassiske aftapning på 15 år, af mange anset for den bedste whisky i forhold til prisen. En ganske kompleks, lækker sherrysød whisky med en anelse røg og en lækker lang eftersmag. |
|
Dernæst den 17 års – en lidt mere vag fremtoning end den 15 års. Samme smagsnuancer som 15 års, men rundere og mere sødmefyldt og derfor ikke helt så markant. |
|
Så var tiden kommet til den 21 års, en meget behagelig og velafbalanceret whisky. De klassiske noter af sødme og sherry, men nu også med vanilje, rosiner og chokolade i eftersmagen. |
|
|
Efter ”årswhiskyerne” var vi kommet til ”årgangswhiskyerne”. |
Først Premium Edition Oloroso Sherry Cask 2000/2013, 2. Ed. på 46 %. Dette fad stammer fra en af de ældste warehouses og byder på en nærmest fuldendt frisk smagspalette af sherry, krydderier og bivoks |
|
Derpå Oloroso Sherry Cask 1993/2014 på 46 %. En begrænset udgave på 6000 flasker, som er meget lig den 21 års. |
|
Og afsluttende med den legendariske rå børste Glenfarclas 105, som stort set har same alder som aftenens startwhisky, men nu med 60 %. Selv om whiskyen er ung, var det en værdig og flot afslutning på denne aften. |
|
|
|
Inden vi fik lov til at gå hjem, skulle alle aflevere deres ønskesedler til 3 af årets kommende smagninger, ud fra et stort udvalg på 8 mulige emner. Det bliver spændende at høre resultatet af denne ønskeliste. |
|
|
Tak til bestyrelsen og især Niels Lynggaard for en fornøjelig aften – så er vi rigtig i gang med den nye sæson. |
|
Ref.: Dr. Rask |