Det har vi da aldrig smagt før!!

“Det har vi da aldrig smagt før!?” 28. august 2015
	Aftenens titel var det første tema af tre, som på yderst demokratisk vis blev valgt af medlemmerne på årets generalforsamling.
Og det var da en ret krævende titel at stå model til, selv for de yderst rutinerede Lynggaard og Olsen, for er der et whiskylaug, der har smage-erfaring, så er det Kolding Whiskylaug – tvivlere bør blot scrolle ned gennem den lange liste her på hjemmesiden.
	Men som altid lykkedes det til fulde at underholde og ikke mindst udfordre de 55 deltagere til aftenens spændende smagning på Tre-For Arena.
Med vanlig sikker hånd havde Lynggaard sat et program sammen – men han var mindst lige så spændt og smagningsmæssigt uforberedt som os andre, og det prægede denne hyggelige lune sommeraften, hvor snakken gik højlydt mellem medlemmerne under præsentationen og ikke mindst prøvesmagningen af en række unikke whiskyer.
Første eksempel kom fra Island fra destilleriet Eimverk, som opstartede i 2009 og hvis målsætning er at skabe god Islandsk maltwhisky af den lokale byg. Vi smagte en af de allerførste aftapninger af Floki, deres Icelandic Young Malt på 47 %, og som navnet antyder, er der endnu ikke tale om whisky, da alderen på aftapningen stadig kun er fra 1 og 2 år gamle bourbon fade
	Destilleriet har valgt at holde lidt igen på deres første årgangsfade her i starten, så der er noget at byde på om nogle år, i stedet markedsføres denne unge malt med en smule af de første fade på 3 -4 år og så tilsat det dominerende islæt af meget ung whisky på typisk 1 år.
Whiskyen har en frisk karakter, lidt citrusduft og en ren råsprit, som giver en lidt tør mundfornemmelse og forbavsende meget fadsmag. Lad os kalde det et godt forsøg, som ligger fint på højde med flere af de danske tilsvarende.
Lidt særligt vedrørende denne islandske malt – er en måske ikke helt tilfældig designmæssig lighed med Orkney øernes store destilleris nye gude-serier.
	Deres særlige islandske maltbyg, som gror ganske langsomt i det lidt barske klima på vulkanøen, har et ganske lavt sukker indhold, så der skal bruges dobbelt så meget råvare, som for eksempel i Skotland.
	Næste eksempel kom fra det store Highland destilleri Tomatin – et destilleri, som ellers er mest kendt for at producere rå mængder af whisky til blend-industrien, men som for godt 10 år siden begyndte at vise sig på single malt fronten
	Nu har de en række prægtige whiskyer på programmet – både rigtig gammelt årgangswhisky og selvfølgelig en stribe nye no-age og suppleret med forskellige fadafslutninger – akkurat som de mere etablerede single malt mærker.
Men det var nu slet ikke nogen af disse, endnu lidt ukendte aftapninger, vi skulle prøve kræfter med, men en særlig special aftapning, der angiveligt skulle være udvalgt af en række danske whiskyforhandlere på en Mac Y tur for et par år siden. .
Blandt andet skulle formand Olsen også bære sin skyldighed for udvælgelsen, men som han selv kunne berette, var det lidt svært at huske detaljerne på denne tur – og vi andre må prise os lykkelige for, at man trods de hårde omstændigheder på “Danish Retailers Hard Core Tour”, har fundet en sublim aftapning af denne 11 år gamle Tomatin på 48 %. En frugtfyldt og frisk affære med lidt frisk krydderi i afslutningen
	Så blev det en kende mere mystisk og frem for alt Gælisk! Whiskyen hed Poit Dubh, du udtaler den bare som du lyster, for den korrekte udtale gætter du aldrig “Potch Ghoo”.
Her er tale om en blend på 21 år og udsendt af det Isle of Skye baserede Gaelic whisky company, som har det formål at fremme alt gælisk, både whiskyen og sproget. Her en udgave som angiveligt skulle indeholde store dele whisky fra øens destilleri Talisker, men navnet, som er den gæliske version af “black Pot”, den illegale destillatørs sorte kedel til midnatsdestilleringerne, kunne også antyde, at der er noget uregistreret whisky iblandt….
Produktet er flot – man har med denne 21 års aftapning opnået en guldmedalje ved en international jury i 2008 i forsøget på at skabe en skotsk vestkyst whisky.
	Smagen er domineret af vanilje, fadsmag og fed tørv uden at være Islay-agtig. Afslutningen afslører også, at der er brugt whisky fra sherryfade.
	Så kom der et helt andet højdepunkt på aftenen – nemlig det righoldige måltid af urtebraiseret svineskank, med teoretisk tilhørende perlebygrisotto, bagte rodfrugter og salat, ud over en gedigen Brun Sovs! Faktisk var der næsten kun plads til den velsmagende og supermøre skank på tallerkenen.
	Tilbehøret omfattede også en lille øl fra det Ungarske, en Monarchista Imperial pilsner på 7 %, lidt Royal har man vel lov at være!
	Efter sådant et måltid i dette års fødevareopgraderede righoldighed, skulle der noget vildt til at få medlemmerne tilbage på sporet – og det kom fra Indien.
Ikke Amrut, ork – det kender vi jo, næh her var det fra Paul John distillery i Goa, Indien. Dette destilleri producerer i maltwhisky i Indien, men alt eksporteres til vores fornøjelse. Man har nu siden 2012 langeret fire forskellige single malt udgivelser i udpræget skotsk stil og alle er uden alder, som vi kender det så godt efterhånden.
	De 4 er af varierende skotsk tørvetilsætning (der findes ikke brugbar tørv i Indien), men vores test denne aften var nu helt uden tørv, nemlig “Classic Select”, en single malt på 55,2 % som sandsynligvis har en alder på 4-5 år – husk at whisky modner hurtigt i Indien.
Denne udgave har ligget på bourbonfade og blev hældt på flaske i 2013 i fadstyrke. Smagen er bemærkelsesværdig blød i forhold til styrken og ingen vil kunne fastslå oprindelsen i en blindsmagning – her er tale om et arketypisk smagsbillede af skotsk tilsnit med duft af tropiske frugter og maltsødme.
	Fra Goa til Cambeltown – næste eksempel var fra det lidt ukendte destilleri Glen Scotia, som i mange år har hutlet sig igennem en malt produktion ved lånte kræfter, dels hos Springbank, og siden hos de nye ejere fra Loch Lomond.
	Siden 2000 er det stille og roligt gået fremad igen for destilleriet og i 2012 gav man den fuld skrue med nyt flaske lay-out i opsigtsvækkende farver på 5 årgangswhiskyer – 10, 12, 16, 18 og 21 års.
Og vi skulle da prøve den 21 års med en grum Highland ko på etiketten. Og den var klassisk med sliksødme, citrus, nødder og honning i smagsnuancerne, rigtig flot og velkomponeret whisky – men også næsten lidt for pæn, ikke nogen vild “oommph” effekt, der kunne sikre, at vi straks investerede i dette produkt.
	Fra Cambeltown var der kun et forholdsvist lille spring til næste destilleri, nemlig det walisiske Penderyn, som blev etableret i 2000.
	Destilleriet har trods lidenhed i størrelse fastholdt et højt niveau gennem årene, og et særkende med modning på madeirafade de første mange år, men nu har man brudt en stor salgs barriere og har været nødsaget til dels at udvide og selvfølgelig tilføre en række nye udgaver, blandt andet andre fadafslutninger end madeira.
	Denne udgave hedder Penderyn Rich Oak og det er en limiteret udgave med håndskrevne labels på de 1113 flasker. Rich Oak hentyder til den særlige anvendelse af destilleriets egne fremstillede fade til denne udgave på 50 % styrke.
Her er duft af æbler, tropisk frugt blandet med dessertsødme og vanilje i en forholdsvis robust whisky, som med fordel kan fortyndes en anelse, for at få den fulde nydelse af det flotte produkt.
	Finalen var, som normalt i fodbold, med tysk deltagelse. Fra destilleriet med samme fødeår som vort whiskylaug – Slyrs destilleri fra Schliersee i det sydtyske, skulle vi smage en fadstyrkeudgave af Bavarian whisky på 56,2 %.
	Alderen var ukendt, men der anvendes typisk unge malts til disse særlige fadstyrkeudgaver på omkring 3 år og der lagres på amerikansk eg.
Slyrs plejer ikke at give de helt store smagsmæssige oplevelser, men disse særudgaver, og ikke mindst de nu ret modne årgange, bliver bedre og bedre.
Smagen siges populært at være af bjergsøer, skov og blå himmel, men da det er de færreste, som har været forbi den slags smagsprøver, kan man karakterisere den som et dejligt miks mellem Highland whisky og Lowland whisky, altså den distinkte karakterfulde malt suppleret af blomsternuancer.
	Denne whisky overrasker ganske meget ved sin smagsmæssige fyldighed og man er helt sikkert på rette vej i Bayern.
Således mættede af smags oplevelser, både med hensyn til sweinhaxe og whisky, kunne vi, efter den sædvanlige auktion over resterne, begive os ud i sommernatten, vel vidende, at der er endnu to programpunkter tilbage i år, nemlig ekskursionen til MacY den 9. oktober og Whisky Galore julesmagningen den 27. november. Det bliver godt!
	Tak til Niels Lynggard for endnu en dejlig aften, som trods udfordringerne, var skånsom ved vore smagsløg.
	Ref.: Dr. Rask

“Det har vi da aldrig smagt før!?”